Gå aldrig tilbage til en fuser er der mange der siger… men derfor kan man jo ikke nære sig for lige at gå derhen efter et stykke tid og se hvorfor raketten ikke er futtet af…. og hvis man så opdager at lunten er gået ud, tænder man den igen og ser raketten flyve til vejrs og springe ud i flotte gnistrene farver, mens man nyder synet og er glad for at man er gået tilbage…
Sådan har jeg det lige nu… men jeg må nok hellere forklare 
min tidligere kæreste slog som du måske nok ved op med mig mandag den 9. november… og selvom der er gået 40 dage siden idag. er det ikke blevet bedre, selvom alle folk har lovet det!
Jeg har stadig svært ved at være alene, men orker knap nok at være social… Arbejdet er det eneste sted jeg føler mig nogenlunde tryk…. Fri for tanker, men samtidig kan jeg snakke med mine dejlige kollegaer om det, når vi står og pakker.
Jeg har selvfølgelig skrevet en del til ham og han har været meget sød til at svare…. Hvilket har hjulpet lidt… men ikke meget….
Så igår aftes var jeg på Rådhuspladsen med en kammerat for at se Malk De Koijn…. Og jeg vidste at han ville komme… Men så igen… hvad var chancerne for at vi så hinanden??
men ak ak… skæbnen er at han rent faktisk står lidt bag mig… jeg går over og siger hej… og går derefter tilbage til min kammerat og hans venner… Men engang imellem skæver jeg lige tilbage til eks’en som står alene, fordi en gammel værnepligtskammerat af vores ikke er dukket op…
Efter koncerten får jeg en øl med min kammerat og tager derefter hjem… eks’en forsvandt selvom jeg bad ham komme over med vores værnepligtskammerat så jeg kunne sige hej…. men de kom ikke…
Så skrev jeg til min eks…. om han synes at jeg var forfærdelig… fordi jeg hele tiden var belastende og træls (kan jo godt regne ud at det ikke er fedt at eks’en hele tiden skriver spørgsmål, men kan bare ikke lade være fordi jeg mangler svar….) Han skrev tilbage at han ingen onde tanker havde om mig overhovedet og at han bare håbede at hans svar kunne hjælpe lidt… (iih altså… hvorfor skal han også være så sød??)
Så skrev han om jeg stadig var i byen… den læste jeg ikke, for havde lige vendt ryggen til mobilen, klokken var over 12 og jeg skulle op på arbejde næste dag, så burde sove…. Så faldt jeg i søvn og han skrev igen… om jeg var taget hjem… men læste den jo ikke for jeg sov…
Så ringede han… men jeg troede det var mit vækkeur og trykkede derfor som snooze ligesom jeg plejer… han skrev så at hvis jeg sagde ja, kom han hjem og gav mig sex… den besked læste jeg heller ikke for hørte den ikke…. Han ringede igen og denne gang registrede jeg at det var en der ringede og tog den… men kunne ikke rigtig høre noget….Så fik jeg en sms, hvor han spurgte om jeg var sur på ham og så, så jeg jo alle sms’erne… og skrev tilbage…
(Det skal vist lige siges at jeg tidligere tilbød ham uforpligtende sex… 2 gange enddag og han havde sagt nej… Altså i de 40 dage der er gået)
Efter lidt skriven frem og tilbage fordi han ville være sikker på at jeg mente ja… så kom han… kl. 02:00…. Først lå vi bare og snakkede lidt… med til sidst endte det med at vi havde sex…. det var både god og dårlig sex… manden var simpelthen for fuld til at det kunne lykkes ordentlig, så vi blev ved med at småhygge en 1½ times tid….
Indimellem og bagefter lå vi og snakkede længe…. rigtig meget endda… og han blev mere og mere ædru og fik mere og mere dårlig samvittighed over at han var kommet hjem til mig… Det mente jeg ikke at han skulle have… Jeg havde jo selv sagt ja…. Men han mente at det havde jeg nok sagt selvom jeg ikke havde lyst til at han kom forbi… men der tog han fejl… for inden jeg havde skrevet ja, havde jeg faktisk tænkt meget over det…..
Jeg blev ved med at berolige ham, med at jeg godt vidste at det her var en engangsforestilling og at det ikke betød at han ville være sammen med mig igen… Men sammentidig føltes det lidt som nattens magi, og når morgenen kom… ville jeg atter blive forvandlet til den grimme ælling som skulle være alene…. Derfor var det meget svært for mig at falde i søvn… for jeg ville ikke have at det sluttede…..!!
Men jeg endte med at falde i søvn, mens han holdt fast om mig somom han aldrig ville slippe mig igen…. Én gang iløbet af de 3 timer vi tilbragte sammen i vågen tilstand, rørte han ikke ved mig og det var fordi han skulle på toilettet…. Ellers rørte han konstant ved mig… kyssede mig… holdte om mig… nussede mig…. eller andet…..
Han sov hos mig resten af natten (som der desværre ikke var meget tilbage af), og da jeg tog afsted næste morgen, tog han hjem…
Jeg fik mere ud af den nat, end alle hans svar…. For han kunne ikke holde op med at røre ved mig… holde om mig… eller kysse på mig… Og Dét fortalte mere end noget andet at han savner mig…
Jo måske vil han ikke være kærester med mig fordi han ikke længere nærer de samme følelser som han engang har gjort… men det er hårdt for ham og undvære mig… og det hjalp gevaldigt….
Det er altså ikke kun mig der er ked af det og savner ham… han savner også mig…!!
Han sagde bl.a. da han kyssede mig, at jo… det her var mærkeligt.. for et eller andet sted var det enormt fantastisk, men han vidste også godt at han savnede det….
Så nu sidder jeg her med blandede følelser, fordi jeg endelig føler at jeg véd noget… og at jeg har fået bare en lille bitte smule magt igen… på den anden side er jeg jo stadig deprimeret, ked af det og savner ham noget så inderligt…
Men er stadig glad for at han kom forbi… hvilket jeg har ladet ham vide…..
